Vejret bliver langsomt bedre og der er nu igen fuld fart på byggeriet. Alle vægge er kommet op og tømrerne arbejder på livet løs med tagkonstruktioner og de specielle lysskakte, som kommer til at give et fantastisk lysindfald i husene.
Nærbillede af en enkelt blok
Her ses en blok med 3 rækkehuse, hvert på ca. 95 m2.
Det 175 m2 store fælleshus med aktivitetsrum, hobbyrum og 2 beboerlejligheder begynder at tage form. Her ses det støbte fundament nederst til venstre. Til højre for huset etableres P-arealet med faste pladser til beboerne og ekstra brede P-båse til gæster/Flextrafik.Her ses nogle af de senest støbte fundamenter. I starten af videoen ses kort de specielle lysskakte, som giver et fantastisk indemiljø i det store køkken/alrum. Veluxvinduet er naturligvis fjernbetjent.
Her er et par billeder fra byggepladsen medio november.
Byggeriet fortsætter som planlagt og de enkelte blokke bliver bygget op som perler på en snor. Når klimaskærmen er etableret (vægge, døre, vinduer og tag), opsættes affugtere, som sørger for at tørre bygningerne ud, før der bliver opsat beklædning og yderligere finish i de enkelte boliger.
Den første blok (nederst til højre i billedet) er kommet længst i byggeprocessen.
Klassisk saddeltag med trækonstruktion og moderne ståltag.